Chasidisme
En retning i jødedommen

Chasidisme - Hasidisme

Jeg har lært af kristne, at jeg skal læse Bibelen - det er Guds ord til mennesket. Derfor har jeg læst i Bibelen, og her på siden har jeg samlet nogle af mine yndlingscitater fra Bibelen, her Det Gamle Testamente.

De to forskellige skabelsesberegninger i Bibelen
Første Mosebog, kapitel 1
Mand og kvinde skabt samtidigt, men til sidst:

Der var tomhed, øde, mørke og vand
Før første dag: Gud skabte lys
Første dag: Gud skabte himlen
Anden dag: Gud flyttede vandet til "ét sted, så det tøre land kom til syne" Gud kaldte det tørre land for jord. Derefter skabte Gud "planter, der sætter frø" samt "alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne" (bemærk, at Gud ikke skabte svampe)
Tredje dag: Gud skaber solen og månen (men ikke stjernerne)
Fjerde dag: "Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle."
Femte dag: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Derefter (til sidst) skabte Gud manden og kvinden på samme tid!
Sjette dag: Gud lavede ingenting
Syvende dag: "på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført." Endnu en dag, hvor Gud intet lavede... Hvad mon han har lavet dag 8, 9, 10...?

Første Mosebog, kapitel 2
Manden skabt først, så træer, så dyr og til sidst kvinden:

• Gud skaber mennesket af jord som han blæste "livsånde i" via næsebor
• Gud satte mennesket i "en have i Eden" og lod træer vokse frem, herunder livets træ og kundskabens træ
• Gud ser mennesket er alene, da det ikke er godt skaber han dyr og fugle, som mennesket navngav; men der var ingen "hjælper".
• Så Gud lader "en tung søvn falde over Adam" og imens tog Gud et ribben fra Adam og skabte en kvinde

Bibelen: Skabelsen forklaret af Ricky Gervais



Ytringsfrihed nævnes ikke i Bibelen


Hvem dræbte Goliat? - Bibelen har to mordere
Første Samuelsbog, kapitel 17, vers 48 - 50

"Da filisteren nu satte sig i bevægelse og styrede lige hen imod David, løb David hurtigt lige imod filisteren foran slagrækken, v49 stak sin hånd ned i tasken og tog en sten op af den, slyngede den rundt og ramte filisteren i panden, så stenen borede sig ind i hans pande, og han faldt næsegrus til jorden.

Sådan overvandt David filisteren med slynge og sten. Han slog filisteren ihjel, skønt han ikke havde noget sværd."


Anden Samuelsbog, kapitel 21, vers 19
"Der blev igen krig i Gob med filistrene. Elkanan, der var søn af Jair fra Betlehem, dræbte gatitten Goliat, hvis spydstage var som en væverbom."


Her må det være værd at bemærke, at det ikke er en tilfældig David vi snakker om. Det er den David som blev den første store konge, ham som hvis rige mange jøder længes efter, og når jødiske børn kaldes David, så er det en hyldest til ham.

Tredje Mosebog, kapitel 15, vers 28-30
Når hun* er renset for sin blødning, skal hun tælle syv dage frem; derefter er hun ren. v29 På den ottende dag skal hun tage to turtelduer eller to dueunger og bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet, v30 og præsten skal ofre den ene som syndoffer og den anden som brændoffer. På den måde skaffer præsten hende soning for Herrens ansigt for urenheden ved hendes blødning.


Husk at minde alle kvinder om dette, jeg har endnu ikke mødt nogen som har fulgt dette klare bud fra Bibelen.

* Hun er henvisning til alle kvinder

Femte Mosebog, 13:6-10
Dersom din broder eller halvbroder, din søn eller datter, din hustru, som du favner, eller din ven, der er dig kær som dit eget liv, hemmeligt vil lokke dig til at gå hen og dyrke andre guder, som hverken ud eller dine fædre før kendte til, af de folkeslags guder, der bor rundt om Eder, være sig nær eller fjernt, fra den ene ende af jorden til den anden, så må du ikke føje ham eller høre på ham; og du må ikke have medlidenhed med ham, vise ham skånsel eller holde hånd over ham, men du skal slå ham ihjel; din hånd skal være den første, der løfter sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres hånd. Du skal stene ham til døde, fordi han søgte at forføre dig til frafald fra Herren dig Gud ...


Ganske interessant citat. Der står altså i Bibelen, at der er andre guder end Gud. Det er også et citat som ganske tydeligt opfordre til mord.

Første Mosebog, kapitel 5 vers 1 - 3
Herren sagde til Noa: »Gå ind i arken med hele din familie, for dig har jeg fundet retfærdig i denne slægt. Af alle de rene dyr skal du tage syv par, han og hun, og af dem, der ikke er rene, skal du tage ét par, han og hun. Også af himlens fugle skal du tage syv par, han og hun, for at de kan have efterkommere på jorden.


Jeg har ellers altid lært, at der skulle tages to af hver dyr med i arken, og det har mange haft svært ved at tro der var plads til i én båd. Hvordan der så skal være plads til 14 af hver dyr er endnu mere umuligt

Hvad er i øvrigt "rene dyr"? Er det rener?

I øvrigt vil jeg gerne vide hvordan Noa og hans børn kom til Nordpolen for at hente isbjørne, til Australien for at hente kænguruer, til Kina efter pandaer osv. osv.